Von Hatten Nyheder Koncertkalender Billeder / Galleri Gæstebog Kontakt Links
 
Koncertkalender
På denne side kan du se hvilke kunstnere vi får besøg af, og hvilke arrangementer vi afholder på Café von Hatten. Der vises én måned ad gangen.
Der tages forbehold for pris- og programændringer.
Klik her, hvis du vil se en liste over tidligere koncerter: Tidligere koncerter

august 2010

« Se forrige måned Se næste måned »

Fredag d. 06.
20:00
Jam
Café von Hatten glæder sig atter en gang til at der bliver sat gang i kedlerne, til en festlig omgang jamsession.

Som altid stiller vi lydtekniker og instrumenter til fri rådighed den første fredag i hver måned. Alle indslag er velkomne, og vores jammaster vil smide om sig med ølbilletter til de der indtager scenen.

Entré: Fri
Lørdag d. 07.
22:00
Voodoom (Reggae)
Så skal sensommeren for alvor sparkes i gang. Og det er med en heftig omgang dansk reggae.

Voodoom spiller reggae kogt op på den fede vibe og krydret med alskens eksotiske tryllerier. Med et solidt afsæt i rootsreggae udforsker og udvider Voodoom reggaegenren og inddrager elektroniske elementer fra dub, spændstige beats, rythms og vokal-flow fra dancehall, og energiske elementer fra ska.


I centrum finder man dog hele tiden den varme, sprøde stemning, som manifesterer sig i et både lyttevenligt og dansevenligt udtryk. To vokalister synger både på dansk, svensk, spansk og engelsk. Sammen leverer de med stor over¬bevisning buds-kaber om fattigdom, krig, revolution, kærlighed og andre politiske, og daglig-dags emner, samt om kunsten at kaste med ild…

Voodoom består af habile musikere, som tidligere har sat deres aftryk i banebrydende bands som Skalar, Gny og Natasja's backing-band RaggaPack.


Bandet har spillet flere steder, lige fra Operaen på Christiania til Skanderborg Festivalen, og det er med garanti at uanset hvor de kommer hen, så kommer der for alvor gang i festen. Og nu er turen altså kommet til Randers.

GAFFA gav i 2009 bandets demo 5 ud af 6 stjerner, deres live-show 6 ud af 6 stjerner og skrrev efterfølgende:
”De kan genren til fingerspidserne, og kommer langt ud over scenen. Arven fra Jamaica følges op med troværdighed. Både musikere og specielt vokalister udstråler vital råstyrke og smerte.”


Voodoom: 'Rude bwai dao dao' (Live @ Skanderborg)


LINKS: VOODOOM

Entré: 50,- / 30,- (Billetlugen.dk)
Fredag d. 13.
22:00
Family Grand (Rock)
Family Grand er et nyt dansk band som bestemt ikke kan sættes i bås, når det gælder den moderne rockmusik…Tværtimod.

Bandet spiller yderst eksperimenterende og spænder fra en beskidt
western lyd med tunge riff til teatralske mørke ballader. I teksterne beskrives skæve eksistenser og emner som seksualitet, misbrug, tro eller mangel på samme og dominans.
Forspild ikke chancen for at høre dette band, som beviser hvad ægte rockmusik handler om.

Entré: Entré 40,- / 20,- (Billetlugen.dk)
Fredag d. 20.
20:00
DJ K!
Randers-Ugen starter med et brag af en åbningsfest. Caféen pyntes op, drinksne blandes og humøret bliver højt når DJ K! leverer de fede rytmer.

Træk i dit lækreste party-kluns og kom med ned i caféen og fyr den af! Festen starter kl. 20 men vi varmer op med Fredagscaféen fra kl. 12

Entré: Fri
Lørdag d. 21.
21:00
The Sunburn Club feat. F.U.K.T + Astair Electro (Drum n’ Bass & Electro-House)
F.U.K.T. består af norske Lars Halvorsen på bas, Rune Rawson på sampler og effekter, Anders Meinhardt på trommer og Casper Meinhardt på keyboard. De har bevæget sig langt udover de grænser der traditionelt knytter sig til en sådan genre, og deres sceneoptræden er uden sidestykke, da de netop fremfører stilarten live – altså uden brug af sequencere og trommeloops. En opgave der i sig selv er imponerende, da Drum’n’Bass især kendetegnes ved brug af et stærkt tempofyldt og trommesynkoperet lydbillede.

En skelsættende begivenhed i kvartettens karriere var, da de holdt et brag af en koncert for et pulserende publikum på Roskilde Festival. En koncert der kastede en række flotte femstjernede anmeldelser af sig i flere af landets store aviser og dagblade. Og i England, hvor Drum’n’Bass traditionelt har en stærk base, har F.U.K.T. ligeledes gjort et stort indtryk og får airplay på radiostationer som BBC1Xtra og Kiss100FM.

F.U.K.T. er blevet signet til danske Murena Records, der tidligere har vist sig at være en solid label for både upcoming elektroniske acts og mere etablerede navne. Debutalbummet hed ”Play With Fire” og var uden tvivl én af de mest interessante elektroniske udgivelser herhjemmefra i mange år; et album der bestemt bibeholdte den ånd, der findes i bandets energiske live optræden.

Astair Electro er et nyt navn i Randers musikmiljø, med Kasper Petersen, som også danner en halv del af Krop, i spidsen. Astair Electro er for elektronisk musik i det nye årtusinde hvad Fred Astaire var for sang og dans tilbage i 30’erne; en dynamisk cocktail af pumpene beats, funky basslines krydret med effekter og melodisk elementer. Astair Electro har sine rødder godt plantet i den elektronisk musik med inspiration fra kilder som Fedde le Grand, Dada Life, Deadmau5, John Dahlbäck og Wolfgang Gartner.

Astair Electro er en alsidig artist, som kan byde på optræden med hjemmebryggede svedige og progressive tracks, og derudover underholde et krævende publikum.

Sunsurfer Djs er på resten af aftenen. M-2K, Simon Tejl og DJ Montana sørger for en god, varm og venlig stemning, med en blanding af electro, house og breaks.


Der er med garanti lagt op til et brag af en fest denne aften.

DON’T MISS OUT. Husk også at du kan købe en Tequila Sunrise til sole 20,-. THE SUN WILL RISE BEFORE IT BURNS.



FUKT: 'Play With Fire' (Live @ Roskilde)


Entré: Fri
Tirsdag d. 24.
18:00
ChillerNight
Denne aften gearer vi ned med en ordentlig omgang loungemusik. Læn dig tilbage og lad dig forføre.

Entré: Fri
Onsdag d. 25.
18:00
De åbne Randersmesterskaber i bordfodbold
Nu har du chancen for at bevise at du er den bedste, når det gælder bordfodboldens ædle kunst. Spil med i singleturneringen, eller team op med en makker og deltag i double. Ud over eventuelt at blive hædret som mester, har du / I også chancen for at vinde fede præmier.


Du kan tilmelde jer single- eller double turnering, ved at sende en mail til pr@vonhatten.dk. Husk at skrive om I ønsker at deltage i single eller doubleturnering. Mht. til doubleturneringen skal I også skrive navnet på jeres makker i turneringen. Deadline for tilmelding er mandag d. 24/8 – 2010.




Entré: Fri (HUSK TILMELDING)
Torsdag d. 26.
18:00
ChillerNight Continued
Endnu en gang gearer vi ned med en ordentlig omgang loungemusik.

Entré: Fri
Fredag d. 27.
12:00
Afslutning
Vi lukker Randers-Ugen af med manér.

Hele dagen vil baren have særlige tilbud, og køre masser af tilbud. Vi starter kl. 12 og slutter når vi gider!!

Entré: Fri
Fredag d. 27.
21:00
DJ Drejer
Ingen festlig Randers Uge uden DJ Drejer.
Han er specielt kendt for funky grooves, soul, disco - kort sagt alt, der kan sætte gang i en fest.

Dørene åbnes kl. 20, men vi varmer op med fredagscaféen fra kl. 12

Entré: Fri
« Se forrige måned Se næste måned »